På Langkærgård hjælper vi dig til at opnå bedst mulig livskvalitet og støtter dig i at udvikle eller bevare dine ressourcer og kompetencer, så du kan leve så selvstændigt et liv som muligt.
Vi tager udgangspunkt i dine egne ønsker og ser dig som en aktiv medspiller og respekterer din ret til selvbestemmelse.
Vi støtter dig i troen på egne evner!
Langkærgård er en almen bolig § 105 med § 85 støtte for 12 personer med psykisk funktionsnedsættelse.
Bofællesskabet ligger i Furesø Kommune tæt på Bymidten i Værløse. Det er opført over de gamle længer der var “Langkærgård”, som var en bondegård med landbrug og hestehold.
På Langkærgård bor der 12 personer som har sin egen 2-værelses lejlighed fra 82-96 m2. Derudover er der fælles køkken, fællesrum, drivhus og en rigtig hyggelig gård, som vi bruger meget.
Vi har et stort og dejligt fællesskab, og laver en masse sjove ting sammen, som f.eks. udflugter, ferier og fælles arrangementer med andre bofælleskaber og borgere i kommunen.
Den enkelte beboer betaler til en fælles kostkasse, som bl.a. dækker alle måltider.
I bofællesskabet gives tilbud om:
– at den enkelte borger har tilbud om et bofællesskab med andre ligesindede i et beskyttet miljø.
– at den enkelte borger modtager støtte, hjælp og omsorg fra borgervejlederne, der er ansat ved bofællesskabet.
– en hjemmedag til den enkelte borger, hvor der gives støtte til forskellige daglige gøremål.
– at der er mulighed for at mødes til socialt samvær, som f.eks. madlavning, fællesspisning, husmøder, praktiske gøremål og aktiviteter.
– at der tilbydes aktiviteter med borgerne ud af huset til f.eks. indkøb, ferieture, udflugter, fester.
Opgaverne omkring den enkelte borger løses i et tæt samarbejde med borgeren, og med respekt for den enkeltes ønsker og behov.