Vi arbejder efter Serviceloven § 85
”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.”
For at kunne støtte borgerne bedst muligt, er det vigtigt med en bred faglighed, og vores personalegruppe består af:
Leder, faglig koordinator, pædagoger, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, borgervejledere, administrativ personale, seksualvejleder, praktikanter og elever.
Endvidere er der tilknyttet eksterne konsulenter, psykiater og psykolog.
Personalet modtager løbende supervision af den tilknyttede eksterne neuropsykolog.
Personalet vil hele tiden blive opdateret med ny viden på både interne og eksterne kurser.
Alle faste medarbejdere har som minimum en neuropædagogisk grunduddannelse.
Alle medarbejdere arbejder i hverdagen sammen om den fælles kerneopgave.
Begrebet ”kerneopgave” betyder for os på bostedet, at vi har fælles fokus på at skabe rammer og rum for, at beboere som har individuelle særlige behov, får de bedste muligheder for trivsel, udvikling, og sundhed.
Vi har fokus på at udvikle højeste grad af selvstændighed, socialt, kommunikativt og adfærdsmæssigt, og vi tager udgangspunkt i den enkeltes motivation og ressourcer.
Neuropædagogik:
Vores praksis tager udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang, som et værktøj vi tænker ind i arbejdet med borgerne. Den neuropædagogiske tankegang tager afsæt i viden om hjernens opbygning og funktioner, og hvordan disse påvirker borgernes adfærd. Det er en bevidst teoretisk tankegang vedr. borgernes fysiske, kognitive og sociale funktionsevner, som anvendes refleksivt med udgangspunkt i en rehabilitering og selvstændiggørelse af borgerne.
Vi bruger den tilegnede neuropædagogiske viden til løbende at (re)vurdere den pædagogiske fremgangsmåde, i samarbejde med borgerne, for at skabe bedst mulig trivsel og udvikling.
Den neuropædagogiske udredning af borgernes udfordringer, ressourcer og mestringsstrategier anvendes af personalet til at arbejde helhedsorienteret med borgerne. Derudover anvendes udredningen m.h.t. at kunne opstille konkrete og meningsfulde delmål, med udgangspunkt i borgerens interesse, for at skabe livskvalitet. Den faglige viden medvirker til at kunne opstille mål, som kan skabe synlige forandringsprocesser i praksis. Med udgangspunkt i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang vil vi skabe de bedste forudsætninger og motivation for den enkelte borger, som fører til mere indflydelse på borgerens eget liv.
Rehabilitering:
Rehabilitering er en metode til at borgerne kan blive mere selvhjulpne, opnå større tilfredshed, selvstændighed og livskvalitet.
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
I samarbejde med borgeren tager man udgangspunkt i hele livssituationen.
– Vi sætter mål sammen med borgeren.
– Vi arbejde med en afgrænset tidsramme og evaluere om indsatsen skal fortsætte, ændres eller stoppes.
– Vi arbejde tværfagligt og målrettet.
– Vi støtter borgeren i samarbejde med relevant netværk og omgivelser.
Den motiverende samtale:
Vi anvender i praksis ligeledes metoden ’Den motiverende samtale’ (MI), som er en samarbejdsbaseret samtalestil til at motivere borgerne til udvikling og forandring, baseret på borgerens egne værdier og interesser. MI-metoden er baseret på at vi, som personale, er nysgerrige på borgernes styrker og ressourcer, for derigennem at kunne skabe indre motivation til at igangsætte udvikling eller sundhedsfremme et mål. Det handler om at vejlede borgeren ud fra deres egen motivation og ikke styre processen.
Vi har fokus på følgende punkter under samtalen:
• Fokus på løsninger med udgangspunkt i borgerens egne positive forestillinger.
• Fokus på borgerens ressourcer og tidligere succeser.
• Styrker borgeren i troen på egne evner.
• Forståelse og empati for borgerens situation og hverdagsopfattelser.
• Respektfuldt udgangspunkt i borgerens egne værdier og ønsker.
• Inddragelse og empowerment af borgeren.
• Borgeren som aktiv medspiller.
Social færdighedstræning:
Social færdighedstræning er træning i at mestre sociale situationer. Det er en målrettet, systematisk og pædagogisk metode til at udvikle, vedligeholde, forbedre og generalisere deltagerens sociale færdigheder.
Træningen kan ske individuelt eller i gruppe. Da sociale færdigheder er noget, der eksisterer mellem mennesker, er det oplagt at træne dem i en gruppe, hvis der ikke er særlige hensyn, der taler imod.
Der er tale om en form for kognitiv adfærdsterapi, hvor der bliver lagt vægt på, at deltageren er aktiv og tager stilling til forskellige sociale situationer. Deltagerne bliver støttet i at finde frem til, hvad der er vigtigt at træne, og i at se på hvilke situationer de selv eller andre mener, kunne være bedre, eller gøres anderledes.
Et vigtigt mål er, at deltageren bliver bedre til at træffe velbegrundede og velovervejede beslutninger, og holde fast i sine meninger og holdninger.
TEACCH:
Vi arbejder med den TEACCH-inspireret tilgang i samarbejde med de borgere, som har autisme, kommunikative udfordringer eller dem som profiterer af de metodiske grundsten. Vi anvender denne tilgang, da den arbejder med det hele menneske og har fokus på udvikling, fremgang og livskvalitet, tilpasset den enkelte borger.
Inden for denne tilgang har vi fokus på følgende grundtanker:
• Respekt og anerkendelse af borgernes autisme/diagnoser.
• Tæt samarbejde med pårørende og de tilbud, som borgerne begår sig i til dagligt.
• Vi har en grundlæggende teoretisk viden omkring forståelsen af autisme/diagnoser.
• Mennesker med autisme/diagnoser skal forstås ud fra deres præmisser og ikke vores. Vi skal respektere deres ret til at bevare deres interesseområder og særpræg.
• Vi skal have fokus på borgernes styrker og interesser, for igennem at kunne skabe motivation og udvikling.
• Vi tænker alternativt med forskelige former for strategier og modeller ud fra borgernes særlige evner, særinteresser og behov. I form af: visualisering, konkret strukturering og systematisering el.lign. støttesystemer, som giver mening og skaber forudsigelse hos den enkelte borger.
• Vi beskriver den enkelte borger grundigt, og som en unik person, ikke blot som en person med autisme/diagnose. Vi udarbejder individuelle indsatsplaner/delmål for den enkelte borger.
• Vi arbejder med delmålene med henblik på at udvide borgernes selvstændighed og handlemuligheder.
• Vi ser arbejder med borgerne, som en dynamisk proces, hvor der løbende skal justeres og findes nye løsninger.